Velkommen til Midtjysk Julecup

Midtjysk Julecup er for 50. gang klar til at give jer en uforglemmelig håndboldoplevelse mellem jul og nytår – med et håndbold program på et højt sportsligt niveau. 200 hjælpere står atter på spring for at sikre jer de bedst mulige rammer omkring stævnet – et topstævne både på og uden for banen!

Efter et par hårde år med Corona, fik vi endelig lov at afholde stævne igen i 2022, dog i et lidt mindre format. Vi har efter 2022 ændret et par ting, blandt andet er U17-rækkerne tilbage! Ligeledes bliver der i 2023 ikke serveret aftensmad på ankomstdagen den 27/12. Der er sendt mail til den ansvarlige i klubben med en rabatkode til Kylling og co. i Ikast for bestilling af sandwich som aftensmad til den 27/12.

Turneringen begynder den 28. dec., og kampene foregår i 7 haller fordelt i Bording og Ikast. Alle haller er placeret indenfor ca. 10 km fra indkvarteringsstederne.
Afslutningen foregår den 30. dec., hvor de ca. 1200 deltagere danner en festlig ramme om hele finale-arrangementet i IBF Arena.

I 2023 bliver Midtjysk Julecup for rækkerne U11 til U17 fordelt på ca. 100 hold.
Vi glæder os til at se jer til nogle farverige og festlige dage med håndbold som samlingspunkt.

Med sportslige hilsener
Bording KFUM og Midtjysk Julecup