Aflysning af Midtjysk Julecup 2021

Det er med stor beklagelse, at Stævneledelsen hermed aflyser Midtjysk Julecup 2021.

Midtjysk Julecup skulle være skudt i gang for 48. gang d. 27/12, og afsluttet med et brag af en finaledag d. 30/12. Desværre må vi erkende at udviklingen af corona situationen i Danmark, skaber så meget usikkerhed, at vi har besluttet ikke at gennemføre Midtjysk Julecup.

 

Flere af nedenstående stævner oplevere allerede stigende bekymring hos de frivillige vagter, deltagende klubber og vores mange samarbejdspartnere. Vi forudser bl.a. derfor en længere række af afbud – både i den kommende tid – og tæt på stævnedatoerne – bl.a. grundet de mange sammenkomster i julen.

Usikkerheden, sammenholdt med de gældende restriktioner, er baggrunden for denne beslutning og med dette støtter vi samtidig op om de  bestræbelser der gøres for at ”inddæmme” Coronasmitten. Vi har især fokus på smittekæderne: Børn-forældre-bedsteforældre, ligesom fokus også er på, at den ”daglige turnering” gerne skulle køre efter nytår

Desuden er der – i forhold til anbefalinger og restriktioner – ikke ubetydelige praktiske udfordringer, når 2.000 deltagere samles indendørs – og i store grupper. Usikkerheden om, hvorvidt der kommer yderligere restriktioner eller betydningen af den nyfundne Coronavariant, spiller naturligvis også ind i vores beslutning.

Vi vælger derfor at aflyse nu – fremfor senere, så I kan nå at lægge nye planer for juledagene. Desuden ser alle julestævner ind i store økonomiske udfordringer i forhold til leverandører og samarbejdspartnere ved et evt. senere afbud.

Denne beslutning er taget i enighed mellem følgende stævner:

  • Midtjysk Julecup 2021 v. Bording KFUM Håndbold
  • Bjerringbro Julecup 2021 v. Bjerringbro FH
  • Skjern Bank Julecup 2021 v. Skjern Håndbold
  • Thy Cup 2021 v. Thisted IK

Vi beklager til de berørte, og håber på at se alle igen i 2022 til et brag af et Midtjysk Julecup!

Alle klubber vil indenfor 10 dage få refunderet tilmeldings- og deltagergebyr. Såfremt der er spørgsmål til dette kan disse rettes til tilmelding@julecup.dk.

 

Vi opdaterer vores hjemmeside – og står også gerne til rådighed for spørgsmål på enten telefon eller mail.

 

På vegne af

Stævneledelsen Midtjysk Julecup

For yderligere information eller spørgsmål, kan Camilla Møller kontaktes på 41 17 45 51 eller bemanding@julecup.dk.