Velkommen til Midtjysk Julecup

Midtjysk Julecup er for 53. gang klar til at give jer en uforglemmelig håndboldoplevelse mellem jul
og nytår – med et håndboldprogram på et højt sportsligt niveau. 200 hjælpere står atter på spring
for at sikre jer de bedst mulige rammer omkring stævnet – et topstævne både på og udenfor
banen.

Midtjysk Julecup har fokus på sportsånd, fællesskab og kvalitet i traditionsrige rammer!

Vi tilbyder fortsat U17 rækker og generelt holdes antallet af deltagende hold på samme niveau som
i 2025. I 2026 bliver rækkerne U11 til U17 fordelt på ca. 100 indkvarterede hold.

Turneringen begynder d. 28. december, og kampene foregår i otte haller fordelt i Bording og Ikast.
Alle haller er placeret indenfor ca. 4 km fra indkvarteringsstederne.

Afslutningen løber af stablen d. 30. december, hvor de ca. 1.200 deltagere vil danne en festlig
ramme om hele finalearrangementet i Sportscenter Ikast.

Vi glæder os til at se jer til farverige og festlige dage med håndbold som samlingspunkt.

Med sportslige hilsener
Bording KFUM og Midtjysk Julecup